Inkassoomkostninger
Inkassoomkostninger er de udgifter, der løber på en inkassosag, når du sender en dårlig betaler til inkasso. De dækker betalingen for det ekstra arbejde, som det er at inddrive gælden. Hvor meget der maksimalt kan opkræves i inkassoomkostninger, er bestemt af inkassolovgivningen. Beløbet afhænger af gældens størrelse, og af om du selv eller du har et inkassofirma til at inddrive gælden for dig.
Så snart en kunde ikke betaler sin regning til tiden, har du mulighed for at sende sagen til inkasso. De fleste vælger dog først at sende minimum en betalingspåmindelse og de tre rykkere med rykkergebyr, som lovgivningen giver mulighed for. Det er god skik og sikrer dig mod, at sende en kunde til inkasso, der bare havde overset betalingsfristen eller din regning i indbakken.
Inkassoomkostninger forklaret ved Per Mathiesen
Skal vi tage en uforpligtende snak ?
Skal vi tage en uforpligtende snak ?
Hvilke inkassoomkostninger kan du pålægge dårlige betalere?
For at du må sende et forfaldent beløb til inkasso, skal du først have sendt skyldneren et skriftligt inkassovarsel. Det giver vedkommende en frist på minimum 10 dage til at få betalt det skyldige beløb inkl. pålagte gebyrer, før sagens overgives til inkasso fra din side.
For inkassovarslet kan der opkræves et gebyr på 100 kroner inkl. moms, og du kan læse mere om de nærmere juridiske forhold for inkassovarsler her.
Bliver det nødvendigt at sende sagen til inkasso, har du eller det inkassofirma, der varetager inkassosagen, ret til at tage betaling for arbejdet. Hvor meget der kan opkræves maksimalt, er dog bestemt af den del af inkassolovgivningen, der handler om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling. Det er den korrekte juridiske betegnelse for en inkassosag, der ikke er nået til fogedretten endnu.
Hvor store inkassoomkostninger kan du opkræve?
Hvor stort et beløb du kan opkræve i inkassoomkostninger, afhænger af to ting: Størrelsen på det skyldige beløb, og hvorvidt du har et inkassofirma til at varetage sagen, eller du selv forsøger at inddrive gælden ved såkaldt ”egen inkasso”.
Beløbsgrænserne fordeler sig således:
Fordringer mellem | Inkassofirma (ekskl. moms) | Egen inkasso (inkl. moms) |
0 – 1.000 kr. | 400 kr. | 300 kr. |
1.001 – 2.500 kr. | 700 kr. | 500 kr. |
2.501 – 5.000 kr. | 1.000 kr. | 650 kr. |
5.001 – 10.000 kr. | 1.300 kr. | 850 kr. |
10.001 – 25.000 kr. | 1.700 kr. | 1.150 kr. |
25.001 – 50.000 kr. | 2.250 kr. | 1.400 kr. |
50.001 – 100.000 kr. | 2.850 kr. | 1.850 kr. |
100.001 – 250.000 kr. | 3.850 kr. | 2.550 kr. |
250.001 – 500.000 kr. | 6.400 kr. | 4.250 kr. |
500.001 kr. – | 6.400 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr. | 4.250 kr. + 0,67 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr. |
Bemærk, at beløbene er angivet ekskl. moms for inkassofirmaer, mens de er inkl. moms, hvis du selv forestår inkassosagen.
Fordringen er det beløb inkl. moms og med tillæg af renter påløbet før forfaldsdatoen, som der skyldes. Beløbet inkluderer administrations- og andre gebyrer, som du kan kræve at pålægge skyldneren i henhold til den købsaftale, I har indgået.
Brug for hjælp til inkassoomkostninger
Den måde du skal beregne fordringen på, og hvad du helt nøjagtigt kan indregne som inkassoomkostninger, samt hvad der kan lægges oveni af andre gebyrer, kan godt være lidt kryptisk at hitte rede i.
Så har du brug for hjælp med at beregne, hvor store inkassoomkostninger du kan lægge på, hvis du selv kører en inkassosag, så kontakt os ved hjælp af kontaktformularen, eller send en mail, eller giv os et ring.
Så kan vi samtidig tage en snak om, hvilke fordele der er ved, at du overlader inkassosagen til M Finansinvest. Vi er kendt for at være effektive og har en helt anden – og billigere – tilgang til inkasso end mange andre inkassofirmaer.