Kontakt os i dag

Rykkergebyr

rykkergebyr

Rykkergebyr forklaret ved Per Mathiessen

Hvor højt et rykkergebyr må jeg tage? Hvor mange rykkere kan jeg sende? Og skal jeg have sendt rykkere, inden jeg må sende en dårlig betaler til inkasso? Hvordan med betalingspåmindelser? Skal jeg sende sådan en, inden jeg sender rykkere? Det kan du alt sammen få svar på i denne artikel om rykkergebyr, rykkerprocedurer og inkassovarsler.

Der er ikke noget mere irriterende, end når kunderne ikke betaler deres regninger til tiden. I langt de fleste tilfælde kan en enkelt betalingspåmindelse dog hjælpe på sagen og hjælper det ikke, vil den første rykker med pålagt rykkergebyr oftest få kunden til at reagere.

Rykkergebyr – hvor meget må du opkræve?

Når du sender en rykker, må du opkræve et rykkergebyr for din ulejlighed med at minde kunden om den manglende betaling. Loven om renter ved forsinket betaling angiver dog et maksimumsbeløb for, hvor stort et rykkergebyr du må lægge på regningen.

Du må maksimalt tage 100 kroner inkl. moms i rykkergebyr for en rykkerskrivelse. Og du må maksimalt fremsende tre rykkere med hver sit rykkergebyr på 100 kroner for den samme gældspost. Du kan godt sende flere rykkere efterfølgende, men så må du ikke pålægge flere rykkergebyrer.

Du kan også godt vælge at tage et mindre beløb i rykkergebyr, hvis du gerne vil det. Men det berettiger dig ikke til at lægge rykkergebyrer på flere rykkere end de tre, som lovgivningen giver dig ret til at opkræve rykkergebyr for.

Skal jeg have sendt en betalingspåmindelse, før jeg sender en rykker?

Der er ingen regler for, hvorvidt du skal sende en betalingspåmindelse, inden du sender en rykker. Betalingspåmindelsen er blot en venlig – og for kunden udgiftsfri – måde, at minde dine kunder om den manglende betaling.

Betalingspåmindelsen vil oftest få de kunder til at betale, som bare havde glemt betalingsfristen eller har overset din regning i indbakken. Dem der stadig ikke reagerer, vil oftest betale, når først du sender rykkere med rykkergebyr på – eller kontakte dig for at aftale en betalingsordning.

Kun dem, der ikke reagerer på nogle af delene, skal du nok regne med, bliver lidt sværere at få hentet penge hjem fra. Her er der oftest ingen anden vej end at sende skyldneren til inkasso.

Hvor mange rykkere skal du sende, før du sender beløbet til inkasso?

Rent faktisk behøver du slet ikke at sende rykkere til kunderne. Du kan starte med at sende dem et inkassovarsel med det samme. Det er dog rigtig dårlig stil over for kunderne – især hvis den manglende betaling skyldes en forglemmelse.

Derfor vælger mange firmaer da også at sende alle de tre rykkere, som de må lægge rykkergebyr på, før de sender skyldneren et inkassovarsel. Inkassovarslet er lovpligtigt at sende, før du overgiver sagen til inkasso.

For at inkassovarslet er lovligt, skal det give skyldneren en frist på minimum 10 dage, hvor han eller hun har mulighed for at betale det skyldige beløb inkl. pålagte renter og rykkergebyrer for at undgå inkasso. Desuden skal inkassovarslet indeholde en række bestemte informationer om gældsposten. Læs mere om inkassovarsel her.

Skal du have hjælp til at inddrive betalinger?

Har du brug for hjælp til at inddrive manglende betalinger fra dine kunder, kan MFinansInvest hjælpe. Vi har en helt nede på jorden og meget jysk tilgang til inkasso, der gør, at selv hårdføre skyldnere vælger at betale, hvad de skylder.

Samtidig har vi en helt anden tilgang til, hvad det koster at fortage inkasso. Så vil du have effektiv inkasso, der virker, og ikke ender med at koste dig hele dit tilgodehavende, er det os, du skal tage fat i.